Er det en abe?

Okay første dag på egne ben. Sådan næsten da. Jeg står tidligt op for at komme på uni, da jeg skal have styr på mine fag inden næste uge, hvor mine timer begynder. Jeg har en gåtur på 15-20 minutter til bussen. Busstationen i HCMC består af en stor rundkørsel, hvor der på den ene side er en lille afsats. Her stiller man sig og venter til ens bus kommer trillende forbi. Og ja, je mener trillende. Det er nemlig ikke alle busser, der rent faktisk stopper, men derimod blot sænker farne, så folk kan hoppe op.Selv de ældre damer må skynde sig, for at komme ombord på bussen, inden den sætter farten op igen. Bussen bliver hurtigt fyldt, og jeg finder heldigvis en plads oppe bagi. En pige med en RMIT taske rejser sig efter 30 minutter og jeg tænker, at det er mit stop.

På uni leder jeg efter den mand, som koordinerer MBA programmet, men det er åbenbart ikke så nemt. Efter at have talt med fem forskellige ansatte finder jeg frem til ham, og han er yderst lykkelig for at se mig og takker mig for at vælge at læse på RMIT. Jamen det var da så lidt. Angående mine fag forslår han, at vi kan ændre tidspunkterne for et af fagene, så to af mie fag ikke clasher. Det betyder dog, at vi skal informere ALLE de andre studerende om, at de skal tage deres fag en anden dag. Jeg fornemmer, at jeg med den handling hurtigt kan blive ret upopulær i klassen, så jeg vælger i stedet den nemme løsning og finder et andet fag. Til min overraskelse bliver jeg endvidere informeret om, at et af mine fag ligger lørdag og søndag. Great tænker jeg, men det er åbenbart et intensivt kursus, så det drejer sig blot om to weekender. Det kan jeg godt leve med, eftersom jeg kun skal på uni tirsdag og onsdag hele semestret. Well done!

Når jeg skal jeg fra uni, sal jeg krydse en ret så stor og ret så trafikeret vej med kæmpe lastbiler. Jeg tager det stille og roligt, og synes efterhånden, at jeg er ved at være god til at begå mig i trafikken hernede. Det skal lige siges, at hvis en bus rammer dig i trafikken i Vietnam, så kommer den tilbage for at slå dig ihjel. Ja, slå dig ihjel! Det er nemlig ”billigere” for en chauffør at slå en person ihjel i trafikken, end at skade dem, og dermed skal betale for og tage sig af den skadede person. Det er en syg verden, men ikke mindre sandt.

Da jeg står og venter på bussen, begynder en mand at råbe efter mig, men jeg ignorerer ham, da jeg simpelthen ikke gider reagere på folk, der råber uhæmmet efter mig. Det resulterer i, at han i stedet for kaster en sten hen på mit ben. Jeg må gerne sidde på hans lille barne-plastik-stol og vente på bussen. Mange tak! Han plaprer videre på Vietnamesisk og antager, at jeg forstår, hvad hans siger. Det gør jeg ikke! Efter at have sagt ”excuse me?” 3-4 gange, synes jeg efterhånden, at det bliver lidt akavet. Heldigvis kommer min bus trillende forbi, og jeg giver et tegn til, at jeg gerne vil med.

Tirsdag stod på Cooking Class med uni. Det var rigtig sjovt at prøve at lave Vietnamesisk mad, og vi klarede os faktisk ret sejt.

Friske forårsruller med rejer

 

Mangesalat med kylling

Stegte ris i lotusblad

Tadaaaa!

Tirsdag aften brugte jeg med Roxy og hendes veninde til et expat-event i Saigon Financial Tower på 52. etage. Ikke den værste udsigt:

Up we go!

Chill

HCMC by night

Weekenden brugte jeg på Mekong Delta sammen med franskmændende. Det var en super fed tur og spændende at se de små landsbyer. Vi sejlede, cyklede, kørte i hestevogn og gik rundt – alt sammen i silende regnvejr. Det er jo skønt. Dagens optur må siges at være med en, for mig, kæmpe stor pytin slange. Jeg har aldrig troet, at jeg turde holde en slange, men da de spurgte, om nogle ville prøve, og ingen svarede, gik der idioti i mig fordi jeg ville spille smart, så jeg sagde ja. Men det var faktisk en ret fed oplevelse, og nu er det krydset af min liste. 

Mekong Delta

Mig og Pyton

Big Buddha

Resten af weekenden gik med afslapning og en tur i zoo med min roomie, Roxy. Vi følte os dog hurtigt som dyrene i bur, da de mange lokale kigge langt efter os. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vænner mig til, at folk glor uhæmmet efter mig. Det vil tiden vise. Men det er i hvert fald en rigtig flot zoo og da entreen kun er knap 3,50 kr., kan man godt forestille sig, at jeg kommer igen på trods af de gloende folk.

Fredag aften på Dominos med roomies

To søde og ens piger i zoo

Den lille havfrue - mys mys

Denne weekend står på total luksusophold med Niels. Han kommer til Ho Chi Minh i morgen tidlig, og jeg flyver ham straks til Phu Quoc Island, hvor vi skal fede den hele weekenden.