Pot or Pint?

Én ting er, at Australien er total omvendt land: De kører i den forkerte side, går i den forkerte side af gaden, låser dørene omvendt og kører på rulletrappe i den forkerte side. Men come on, hvad sker der for deres små fadøl? Are you freakin' kiddin' me? Når du bestiller en øl på en bar i Danmark får du automatisk en stor fadøl, men i Melbourne får du en lille. Meget lille. Og hvis bartenderen en enkelt gang spørger ”pot or pint?”, og man dertil åbenlyst svarer ”pint”, kigger de underligt på en. Det må de altså bare vænne sig til!

Nu har vi været her en uge og er endelig ved at lære byen at kende. Nok til at finde ud af, at de små forstæder er meget mere cool end indre city. Men hvem undrer det i virkeligheden? Og nu vi snakker forstæder, kan jeg da lige fortælle, at jeg endelig har fundet et sted at bo, hurraaa. Så kunne det sgu alligevel lykkes på en uge. Og det er endda et meget cool sted, East Brunswick hedder det. Har ikke været så forfærdelig meget i netop det område, men det er et meget alternativt område med små vintage butikker og små skumle barer, som jeg jo selvfølgelig elsker. Der bor 3 andre, to studerende og en forfatter. Værelset er ikke så stort, men helt fint, og så er der en stor stue, køkken bad og have. Det kommer til at koste ca. 3500 kr. pr. måned, så det er cool nok. Sarah har også fundet et midlertidigt sted at bo, og hun flytter måske ind til mig om et par uger, hvis der bliver et værelse ledigt. Alex mangler stadig et sted at bo, men er ude og se på noget lige nu. Sarah og jeg brugte ellers hele søndagen på at se på nogle steder, og vi fandt faktisk også et ok sted i North Coburg, men det er bare ret langt væk fra alting, så vi var virkelig meget i tvivl. Nu kan vi slappe af, inden vi drager til Sydney på onsdag. Vi bliver i Sydney indtil næste mandag, hvor vi lejer en van og drager på roadtrip. Planen er at køre fra Sydney til Melbourne, og stoppe de steder, vi lige føler for. Den sidste dag får jeg min fødselsdagsgave fra Sarah, så det er jeg spændt på.

Så endte dagen alligevel med at blive god, på trods af, at jeg blev vækket kl 6.00 i morges af asiaterne på værelset, som, by the way, åbenbart godt kan tale engelsk, bare ikke med mig! Jeg var sur og træt og var sikker på, at det blev en dårlig dag, men der kan man bare se. I aften skal Alex, Sarah og jeg ud og kigge på folk og drikke pints.

Kunsten at finde en lejlighed i Melbourne

Fitzoy Garden

De sidste par dage har gået med at lære byen at kende. Gåture i CBD (city), Fitzroy, Carlton og diverse parker. Her er stadig lækkert. I går morges var vi sågar ude at løbe, og det er ligesom bare lidt lettere med den kulisse vi har omkring os. Tirsdag stod på sushi og bytur, og vi blev slemt skuffede, da vi fandt ud af, at det er lige så dyrt at gå i byen i Melbourne som i Danmark. Well well, vi holdte alligevel ud til kl. 05.00 om morgene, og var derfor godt smadret onsdag, som var Australia Day. En dag, som blev fejret over hele byen med familie i parkerne, fest, flyvemaskiner og fyrværkeri.

Men nu til det seriøse. Vi bor nu på et hostel inde i byen sammen med 4 andre piger. Den ene kommer altid mega stiv hjem og vælter ind i sin seng, den anden ser vi ikke noget til, men de 2 sidste opholder sig næsten konstant på værelset. De kommer fra et asiatisk-lignende land og snakker ikke det mindste engelsk. Den ene forestiller sig at hun kan, men efter at have startet en samtale med hende tre gange, som ender i, at jeg står og plaprer løs og hun bare nikker, har jeg givet op. Vi skal derfor finde et sted og bo permanent, og fandt via Alex (sød pige, som også går på RUC og som også skal studere på La Trobe) ud af, at en boghandel i Carlton har opslag hængende med folk, der søger roommates. Vi gik derop og skrev alle relevante annoncer ned og begyndte at ringe rundt. Vi fik fortalt, at annoncerne bliver udskiftet hver torsdag aften kl. 21.00. I mellemtiden havde jeg skaffet en aftale kl. 18.00. På daværende tidspunkt var kl. 14.00. Hmm what to do? Vi valgte at blive i Carlton. Vi så en lejlighed, som egentlig var meget pæn, og som havde 3 beboere. Meningen var dog, at der med tiden skulle bo 7 i alt, og så ville det simpelthen blive for småt. Men hey, nu har vi endelig set vores første Melbourne lejlighed, hurraa! Vi hang ud i Carlton, tjekkede folk ud og spiste lækker mad. Kl. 20.30 var annoncerne blevet skiftet, og så gik kampen ellers i gang. Det føltes lidt som når man gerne vil have billetter til en fed koncert, og derfor står i kø foran Fona i flere timer. Meget mærkeligt firma!

Anyways, nu har vi er par aftaler i løbet af weekenden.

I dag fredag drog Sarah og jeg på cykeltur til St. Kilda Beach, som ligger ca. 8 km fra midtbyen. For mit vedkommende må jeg sige, at det gik okay med at gøre i den ”forkerte” side og at finde rundt. Men come on, hvorfor skal de gøre alting omvendt hernede? Fatter det ikke, men lærer det vel nok.

Weekenden står på druk, lejlighedssøgning og 40 grader søndag! Oh me oh my!

Don't mess with your visa!

Frustrationen over at metroen på Forum station var lidt forsinket viste sig at være den mindste bekymring for os søndag morgen kl. 04.00. Da vi ankom til ckeck-in i Kastrup Lufthavn blev der med det samme kigget meget underligt på vores visum. Damen var i tvivl om, om vi overhovedet kunne rejse ud og begyndte straks at ringe rundt. I starten tog jeg det med en smil og tænkte, at det sikkert bare var en misforståelse. Efter en halv time ved check-in skranken, med mange sure blikke fra den kødrand af ca. 100 mennesker, som jo også gerne ville nå deres fly, blev vi sat på standby. De andre blev let og elegant checket ind, mens vi stod der og blomsterede med uret tikkende. Efter ca. 3 kvarter ringede en mand fra deres help desk, som efter kort samtale med os lagde på igen. Klokken var efterhånden blevet 06.00 og vores fly afgik 06.35. Endelig ringede han tilbage, og jeg fik ok til at rejse af sted. Sarahs visum var til gengæld ikke gyldigt, og nu var det pludselig ikke så sjovt mere. Hun skulle have fat i et nyt visum og kunne heldigvis skaffe det i lufthavnen. Endelig blev vi checket ind og af sted vi løb for at nå vores fly. Vi ankom til boarding 10 min. inden flyet lettede, men hvem tæller :)

De næste 30 timer bestod derefter af mad, søvn, flyskift, mad, film, søvn, mad, flyskift, film, mad, film, søvn, mad og film igen. Det gik overraskende glat, og nu var vi bare glade for at være kommet frem. Vi var dog en anelse nervøse for, om vi overhovedet ville blive lukket ind i Australien efter vores problemer med vores visum, men det gik helt og aldeles smertefrit. Og ENDELIG, mit første møde med en Australier, som jeg jo har hørt skulle være de flinkeste mennesker i verden, og ja, ganske rigtigt. Fantastisk.

Melbourne er en fantastisk lækker by med god atmosfære, lækker frodig natur og glade mennesker. Den første dag vågnede jeg kl. 06.00 og gik en tur for at se på byen. Dejligt.