Er det en abe?

Okay første dag på egne ben. Sådan næsten da. Jeg står tidligt op for at komme på uni, da jeg skal have styr på mine fag inden næste uge, hvor mine timer begynder. Jeg har en gåtur på 15-20 minutter til bussen. Busstationen i HCMC består af en stor rundkørsel, hvor der på den ene side er en lille afsats. Her stiller man sig og venter til ens bus kommer trillende forbi. Og ja, je mener trillende. Det er nemlig ikke alle busser, der rent faktisk stopper, men derimod blot sænker farne, så folk kan hoppe op.Selv de ældre damer må skynde sig, for at komme ombord på bussen, inden den sætter farten op igen. Bussen bliver hurtigt fyldt, og jeg finder heldigvis en plads oppe bagi. En pige med en RMIT taske rejser sig efter 30 minutter og jeg tænker, at det er mit stop.

På uni leder jeg efter den mand, som koordinerer MBA programmet, men det er åbenbart ikke så nemt. Efter at have talt med fem forskellige ansatte finder jeg frem til ham, og han er yderst lykkelig for at se mig og takker mig for at vælge at læse på RMIT. Jamen det var da så lidt. Angående mine fag forslår han, at vi kan ændre tidspunkterne for et af fagene, så to af mie fag ikke clasher. Det betyder dog, at vi skal informere ALLE de andre studerende om, at de skal tage deres fag en anden dag. Jeg fornemmer, at jeg med den handling hurtigt kan blive ret upopulær i klassen, så jeg vælger i stedet den nemme løsning og finder et andet fag. Til min overraskelse bliver jeg endvidere informeret om, at et af mine fag ligger lørdag og søndag. Great tænker jeg, men det er åbenbart et intensivt kursus, så det drejer sig blot om to weekender. Det kan jeg godt leve med, eftersom jeg kun skal på uni tirsdag og onsdag hele semestret. Well done!

Når jeg skal jeg fra uni, sal jeg krydse en ret så stor og ret så trafikeret vej med kæmpe lastbiler. Jeg tager det stille og roligt, og synes efterhånden, at jeg er ved at være god til at begå mig i trafikken hernede. Det skal lige siges, at hvis en bus rammer dig i trafikken i Vietnam, så kommer den tilbage for at slå dig ihjel. Ja, slå dig ihjel! Det er nemlig ”billigere” for en chauffør at slå en person ihjel i trafikken, end at skade dem, og dermed skal betale for og tage sig af den skadede person. Det er en syg verden, men ikke mindre sandt.

Da jeg står og venter på bussen, begynder en mand at råbe efter mig, men jeg ignorerer ham, da jeg simpelthen ikke gider reagere på folk, der råber uhæmmet efter mig. Det resulterer i, at han i stedet for kaster en sten hen på mit ben. Jeg må gerne sidde på hans lille barne-plastik-stol og vente på bussen. Mange tak! Han plaprer videre på Vietnamesisk og antager, at jeg forstår, hvad hans siger. Det gør jeg ikke! Efter at have sagt ”excuse me?” 3-4 gange, synes jeg efterhånden, at det bliver lidt akavet. Heldigvis kommer min bus trillende forbi, og jeg giver et tegn til, at jeg gerne vil med.

Tirsdag stod på Cooking Class med uni. Det var rigtig sjovt at prøve at lave Vietnamesisk mad, og vi klarede os faktisk ret sejt.

Friske forårsruller med rejer

 

Mangesalat med kylling

Stegte ris i lotusblad

Tadaaaa!

Tirsdag aften brugte jeg med Roxy og hendes veninde til et expat-event i Saigon Financial Tower på 52. etage. Ikke den værste udsigt:

Up we go!

Chill

HCMC by night

Weekenden brugte jeg på Mekong Delta sammen med franskmændende. Det var en super fed tur og spændende at se de små landsbyer. Vi sejlede, cyklede, kørte i hestevogn og gik rundt – alt sammen i silende regnvejr. Det er jo skønt. Dagens optur må siges at være med en, for mig, kæmpe stor pytin slange. Jeg har aldrig troet, at jeg turde holde en slange, men da de spurgte, om nogle ville prøve, og ingen svarede, gik der idioti i mig fordi jeg ville spille smart, så jeg sagde ja. Men det var faktisk en ret fed oplevelse, og nu er det krydset af min liste. 

Mekong Delta

Mig og Pyton

Big Buddha

Resten af weekenden gik med afslapning og en tur i zoo med min roomie, Roxy. Vi følte os dog hurtigt som dyrene i bur, da de mange lokale kigge langt efter os. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vænner mig til, at folk glor uhæmmet efter mig. Det vil tiden vise. Men det er i hvert fald en rigtig flot zoo og da entreen kun er knap 3,50 kr., kan man godt forestille sig, at jeg kommer igen på trods af de gloende folk.

Fredag aften på Dominos med roomies

To søde og ens piger i zoo

Den lille havfrue - mys mys

Denne weekend står på total luksusophold med Niels. Han kommer til Ho Chi Minh i morgen tidlig, og jeg flyver ham straks til Phu Quoc Island, hvor vi skal fede den hele weekenden.   

Kaldes det boligJAGT, når det tager to dage?

Mit første indtryk af Ho Chi Minh (HCM) var generelt godt, da vi kørte gennem byen i bussen fra Cambodia. En ret lang dag med ca. 15 timer i bus med en mand, der havde et usædvanligt stort forbug af tigerbalsam og en pige, der brugte mig som opbevaring til hendes taske, tæppe, mad osv. Jeg er efterhånden vant til det, så tager det med en smil.

Nå...HCM – meeeget anderledes end Hanoi. Ved ikke engang, hvad jeg egentlig havde forventet, men det er virkelig en STORBY. No surprice! Men altså, virkelig en storby med mange fine, flotte, høje og sikkert vigtige bygninger. Det kan jeg godt lide. Men du finder også en masse lækre gadekøkkener, som jeg altid vil synes er virkelig charmerende. Det tegner altså til at blive meget godt det her.

Min første dag i byen bruger jeg på at vade 6 kilometer i silende regnvejr ud til RMIT – universitetet jeg skal gå på. Jeg går, fordi jeg endnu ikke fatter deres bussystem og fordi jeg ikke orker alle de ivrige mototbike-chauffører. Og så kan jeg godt lide at gå. Selv i regn. Men kun fordi regnen er varm.

De tre første mennesker jeg møder på RMIT taler knap nok engelsk. Jeg kigger på et skilt, hvor der står ”RMIT is an English Speaking University” og sukker. De er til gengæld super søde, og de skaffer mig både mad, sim-kort og alverdens info. Jeg skal egentlig ikke starte før d. 11. oktober, men da de er ved at lave en film om internationale studerende, og gerne vil have mig med i den, så skal jeg bruge næste uge derude. Ja ja I kender mig – jeg siger ikke nej til sådan noget :) Der er lavet et helt program for videoen, og det ser ud til, at vi både skal være på uni, bowle, synge karaoke, på sightseeing i byen, lære at lave Vietnamesisk mad og en tur ud på Mekong Delta. Så det lyder jo meget godt alt sammen. Jeg er spændt på det, og især spændt på at møde nogle af de andre studerende.

City tour bagpå en scooter

Midt-efterårs-festival i "China Town"

Saigon Financial Tower

Bolig i HCM

Hjemmefra havde jeg gjort mig mange tanker om min kommende boligsituation i HCM. Uden at kende noget som helst til byen, havde jeg bestemt mig for, at jeg ville bo tæt på universitetet. Det ændrede sig dog hurtigt, da jeg først kom derud. Det er et meget stille kvarter, og der er ikke rigtig så meget at lave. Derfor skiftede jeg hurtigt mening, og jeg begyndte straks at lede efter boliger i det , der hedder D1. Jeg fandt et par stykker fredag aften, og var så ude at se to lejlilgheder lørdag eftermiddag. Jeg var virkelig spændt, og tænkte, at det sikkert var noget lort, fordi det ellers ville være for godt til at være sand.

Jeg træder ind i det første hus, og jeg er solgt af charmen med det samme. Det er, tror jeg, et gammelt Vietnamesisk hus på 4 etager med en dejlig stor tagteresse. Et par er lige flyttet ind og har besluttet sig for at renovere husets fællesarealer. Det betyder, at der pt. ikke er så meget fællesareal til overs, men det håber jeg, at der bliver. Jeg aner dog ikke, hvor lang tid de har tænkt sig det skal tage, men det vil tiden vise. De var super søde, og udeover dem, bor der 2-3 andre mennesker fra USA og England. Jeg havde virkelig en god fornemmelse af stedet. Det ligger ikke helt midt i centrum, så det er egentlig meget rart. Det kommer dog til at tage mig noget tid at komme til uni, men da jeg er vant til det fra København, gør det mig slet ikke noget. Det andet sted jeg så var også meget lækkert, men havde ikke samme charme, hvorfor jeg, efter lidt tænken, valgte det første sted.

Tingene går hurtigt her, så søndag tog jeg min backpack og flyttede ind. Da jeg jo efterhånden er en person, der har flyttet en del gange, kan jeg blot sige, at det er noget nemmere at flytte, når man kun har en enkelt taske. Huset er mega lækkert, men søde mennesker, og jeg er sikker på, at det bliver et hit. Det er det faktisk allerede.

Mit nye værelse. More pics to come!

I denne uge er vi gang med videoen og i aften var vi ude at synge karaoke. Det var noget af en oplevelse. Især fordi de fem franskmænd, der dukkede op, havde valgte at drikke sig fulde forinden. Så forstil jer, mig, 5 fulde franske drenge på 20 og to vietnamesiske mænd på en karaoke bar. No words needed! Men det var skide sjovt, så ikke mere om det.

Karaoke med de fulde franskmænd