Lost in translation. Them, not me!

Jeg tog som udgangspunkt på udveksling i Australien for at forbedre mit engelsk. Det er dog ikke helt så nemt, når de folk man omgås ikke formår at tale sproget. Èn ting er, at min grønthandler ikke forstår, at alle mine grøntsager gerne må komme i samme pose i stedet for syv forskellige. Det kan jeg leve med. En anden ting er, når jeg lettere bedugget får fanget mig en taxa chauffør, som hverken taler engelsk eller kan finde rundt i Melbourne og derfor beder mig om at vise vej hjem til min lejlighed. Men når jeg frisk og udhvilet kommer ud til universitet og bliver taget imod af en flok internationale studerende, som heller ikke formår at tale specielt godt engelsk, gør det mig lidt trist. Selvfølgelig er det de internationale studerende, som tager imod os, det er da klart, meeen, jeg forstår jo ikke en hylende fis af hvad Mr. Cliff Chin siger, når han prøver at forklarer os om, at det er helt ok at sige nej til sex. Man skal bare forklare, at man hellere vil have sex med sig selv. Helt sikkert. Eller når Igor fra Rusland viser mig rundt på uni, og forklarer på rustent engelsk, hvad de forskellige bygninger hedder. Godt jeg har mit kort over uni og min relative gode stedsans. Udover problemerne med sproget, var vores ”vejledere” desværre helle ikke særlige hjælpsomme, hvorfor jeg sætter meget pris på mit venskab med google.

Orienteringsugerne bød på forskellig information omkring dét at bo og være studerende i Australien, hvilket som udgangspunkt er meget godt. Vi havde dog allerede stiftet bekendtskab med de fleste ”emner”, hvorfor det hurtigt blev mere interessant at blive hjemme med tømmermænd, end at tage den 40 minutters tur til uni for at høre om, hvordan man lever på en budget.

I dag starter jeg på mine første forelæsninger og i næste uge følger mine undervisningstimer. Såfremt mine forelæsere og undervisere har en nogenlunde accent, håber jeg ikke at få problemer med at følge med i timerne, men nu må vi se.

Der er masse af søde mennesker fra hele verden, og jeg har allerede snakket med en del, og har også på en måde allerede fundet en lille klike. Vi hænger så meget ud som muligt, og laver en masse dagligdags ting for at føle os mere hjemme, og det hjælper. Jeg føler mig utrolig meget hjemme i Melbourne, og det er super dejligt. Jeg elsker, at jeg møder folk jeg kender, når jeg kommer ud på uni, og når vi om søndagen tager til mad-marked i Carlton. I lørdags havde jeg arrangeret en Pub Crawl i et område, der hedder Fitzroy. Vi startede med billige pizzaer på Bimbo Deluxe og tog så videre. Desværre lukker barer allerede ved 1-2 tiden i Melbourne, men det var en god aften og vi mødte igen nye og rare mennesker.

Næste søndag har jeg arrangeret en Picnic for alle internationale studerende. Jeg har lavet nogle flyers, som jeg delte ud i sidste uge og håber at der kommer en masse, så vi kan møde hinanden og have det sjovt. Derudover skal jeg på lørdag lave mit første frivillige arbejde. Jeg skal til informationsmøde på onsdag, og jeg glæder mig til at høre, hvad det overhovedet går ud på. Det er en festival for alle internationale studerende i Melbourne, og der skulle siges at være ca. 30.000. (Måske lidt derfra jeg fik min idé til at lave en International Picnic, men schh.)

Opfølgning på min boligsituation: Jeg var ikke (så) naiv, så nu har min udlejer fikset mit værelse. I hvert fald, så der ikke længere er et hul i vægen indtil min roomie. Lydniveauet er også blevet dæmpet, og hvis jeg bare flytter min seng ned i den anden ende af værelset, burde der ikke længere være nogen problemer.

Desuden så jeg i sidste uge filmen "500 days of Summer" 4 gange, og den kan jeg stærkt anbefale. Og nu man er i gang, kan man lige så godt tjekke bandet The Temper Trap ud, som er med på soundtracket til filmen!

Piece of cake!

Der er egentlig ikke så meget at fortælle om vores roadtrip fra Sydney til Melbourne, andet end det var fuldstændig fantastisk. Jeg vil anbefale alle at gøre det, hvis I engang kommer til Australien. Landet er så smukt, så selvom der ikke sker så meget i de små byer ned langs kysten, er bjergene, landet, udsigten og ikke mindst friheden det hele værd. Når det er sagt, skal det selfølgelig nævnes, at man lige skal vænne sig til at køre i den anden side. Jeg startede med at føre bilen ud af Sydney i eftermiddags myldertiden. Vi havde egentlig planlagt at køre inden, men den langsomme ekspedition os Wickedcamper umuliggjorde dette. Første udfordring: Automatgear. Ja, ja, det meget nemmere, men jeg har aldrig kørt med automat gear, så jeg sad bare og gloede på gearstangen, som sad oppe bag rettte i stedet for nede i bunden. Næste udfordring: Kun at holde én fod beskæftiget under kørsel. Jeg havde nær brækket nakken på Sarah, hvorefter hun pænt fortalte mig, at min venstre fod bare skulle slappe af, og at jeg skulle bruge højre for både til speederen og bremseren. Smart. Derfra gik det helt fint, og på nuværende tidspunkt tror jeg ikke, at jeg ville være i stand til at køre bil i Danmark. Uden GPS eller kort kørte vi mod Blue Mountains, som vi nåede et par timer senere. Intet mindre end en fantastisk udsigt, som gør dig helt mundlam. Vi overnattede i bjergene, og kørte videre mod kysten dagen efter. De følgende dage bestod af 6-9 timer kørsel om dagen i et noget mere krævende terræn end det, vi kører rundt i i Danmark. Undervejs besøgte vi nogle af små byer som Wollongong og Mou, og vi fandt ud af, at vi er lige så dårlige til at vælge, hvilken landsby vi vil overnatte i, som til at vælge, hvilket sted vi skal spise. Well.

Fjerde dagen stod på en tur til Phillip Island. En lille ø med mulighed for at se koalaer, sæler og pingviner. Koalaerne var helt klart et hit, men vi var noget skuffet over den ellers så berømte pingvin-parade. Måske var det regnen, måske var det alle myggene, måske var det alle asiaterne, som ikke forrstod de ikke måtte tage billeder af de små væsener, eller måske var det i virkeligheden bare ikke særlig specielt. Anyways, det var en dejlig dag på øen, og vi vågende op med udsigt over havet. I løbet af natten fik jeg erhvervet mig et myggestik lige i øjet (næsten), så det lignede at Sarah havde tæsket løs på mig hele natten. Efter stop hos et apotek, hvor tre damer kiggede på mig, som var jeg elefantmanden, kørte vi hjem til Melbourne.

Weekenden stod på indflytning og fødselsdagskavalkade inkluderende St. Kilda festival. Jeg fandt desværre ret hurtigt ud af, at jeg ikke bor alene. Udover de to katte i huset, Vera og Romeo, har jeg fugle inde i en lille pejs på mit værelse. Derudover er mit værelse i virkeligheden ét stort værelse, som er blevet delt i to med en ussel, tynd væg, som ikke går helt op til loftet, og hvor der er et stort hul ind til det andet værelse. Suk. Jeg kan høre ALT, hvad der foregår inde på det andet værelse. Jeg snakkede med min udlejer, og han mente det var mit eget problem at tjekke efter, om værelset var i god stand. Jo, jo, men der hang et kæmpe gardin foran hullet, og der var ikke nogen på det andet værelse, da jeg kiggede på det. Efter en laang og meget ubehagelig samtale, indvilligede han i, at prøve at gøre noget ved værelset. Der er dog ikke sket så meget endnu, men jeg er optimistisk (eller naiv), og satser på det går i orden.

I Melbourne er det ikke lovligt at drikke alkohol på gaden, da de vil forsøge at mindske antallet af unge, som indtager alkohol. Fair nok - det lyder meget reelt. Men når de afholder en gadefestival og bruger hundredevis af politibetjente alene til at gå og tjekke, at folk, unge som gamle, ikke drikker en enkelt øl, synes jeg simpelthen det er resourcespild. Maybe that's just me! Selvfølgelig skal unge ikke rende og fulde sig på gaden, men at voksne, ansvarlige mennesker (ikke nødvendigvis mig selv) drikker en øl eller ti, kan da virkelig ikke gøre nogen fortræd.

BBQ og Bondi Beach

Sydney here we come! Onsdag morgen tog vi flyet til Sydney, hvor vi kunne overnatte hos Greg, som er Sarahs fars kærestes datters ven. Greg er utrolig gæstfri og vi har fået vores eget værelse med dobbeltseng, air-con, eget badeværelse og adgang til kæmpe terrasse. Det er en super lækker lejlighed i en forstaden Surry Hills. Det tager ca. 20-30 min. på gåben til centrum. Efter at have stået op kl. 3.00 drog vi kl. 09.00 ud i heden.

Turister på tur
Første dag bød således på en tur forbi operahuset, en færgetur rundt i havnen, som, hvis I er interesseret, er en af de største havne i heeeele verden. Ja ja, der var en som rent faktisk hørte efter – måske i virkeligheden som et forsøg på at abstrahere fra de ca. 42 graders varme. Efter en lur i Hydepark gik vi tilbage til forstaden. Vi var mega smadret, men hjemme ventede kolde øl og vores allerførste aussie BBQ – endda med kænguro kød! Greg stod for grillen, off couse, og Sarah ordnet tilbehøret mens jeg drak øl og sludrede. Kænguro er the shit, seriøst, det er super lækkert og det er ret sundt faktisk. Nu ved jeg, hvad jeg skal leve af det næste halve år. Forestil jer en stor kænguro-lasagne? Gotta love it. Vores første BBQ var et hit, og vi gik ud og drak nogle flere øl.

Bondi Beach
Lækkert - endelig en lækker stand, et lækkert hav, lidt overskyet himmel og faktor 30. Der er egentlig ikke så meget at fortælle, andet end det er utrolig lækkert derude og ret smukt. Desuden var der store bølger, så det var bonus. Kender I i øvrigt det, at man står ude i havet, og to fyre står og peger på en? Man tænker, hey, det her kører sgu da egentlig meget godt. Men selvfølgelig kun liiige  indtil man finder ud af, at ens bikinitop er revet halvt af, og trusserne hænger nede om anklerne på en. Well, that's just me!

I på bussen på vej hjem, sad vi bag ved en mand, som åbenlyst troede han var en politibetjent. Han sad og observerede trafikken hele vejen og meldte ”ofte” status til hans kollegaer. Han lød faktisk ret professionelt. Meget underholdende i hvert fald.

Fredag: China town og Bytur i The Cross (Kings Cross)
Mit første indtryk af Kings Cross var, at det mindede mig om den gang mig og pigerne efter gymnasiet tog på druk-ferie i Lloret de Mar. Dørmænd og ambassadører, som vil have dig ind på netop deres bar. Vi fandt dog heldigvis en lækker bar med indie-musik og live bands. Alt i alt en god og fuld aften.

Hot hot hot
Tømmermænd og 42 grader er ikke den bedste kombination, men da vi først vågnede kl 12.35 efter en vild bytur tænkte vi, at vi hellere måtte komme op. Vi havde nær taget livet af os selv, da vi uden nok væske og føde i kroppen bedrog os ud på en gåtur til Paddington. Om lørdagen er  der Padington Market, som er rigtig hyggeligt. Vi spiste en halv-fesen thai ret og hørte de skønne Pete & Dennis spille lækker musik. På vej tilbage til byen fandt vi et totalt lækkert vintage loppemarked i en cafe.
Vi havde egentlig planlagt en hjemmeaften med film på sofaen, men da Greg fortalte os om forstaden Newtown, som er et lidt alternativt sted med mange barer, pubs osv., valgte vi at tage ud igen.

Next
Mandag tager vi på roadtrip, som vi har glædet os sååå meget til. Vi har lejet en gammel van med air-con, mini-bord og sovepladser omme bag i. Det bliver totalt cool. Først og fremmest bliver det spændende at se, hvordan vi bærer os ad med at køre i den ”forkerte” side af vejen. Vi starter turen med at tage til Blue Moutains, ikke så langt fra Sydney. Derefter aner vi ikke, hvor vi skal hen, men det finder vi ud af. Vi regner med at være hjemme i Melbourne fredag d. 11. februar. Indtil da er der  ingen mobil eller facebook. Punktum!