Bye Vietnam, hello Denmark!

De sidste dage i Ho Chi Minh har været ret hektiske. Det startede med, at jeg tog et fly tilbage til Ho Chi Minh efter næsten tre ugers rejsen. Jeg have booket min flybillet ved et selskab, der hedder VietJet. Det er et vietnamesiske flyselskab, hvilket jeg ikke tænkte yderligere over. Men det skulle jeg have gjort - VietJet er et vietnameseisk lavprisflyselskab! Det var noget af en oplevelse, men også ret sjovt faktisk. Da vi kommer op i flyet render små vietnamesere forvildet frem og tilbage i flyet og skubber og skælder ud. Håndbagagen hos de fleste bestod af en stor pose ris eller sukker, som de knap nok selv kunne løfte. Ved siden af mig sad et par, som tydeligvis var oppe at flyve for første gang. De sidder og roder med selen og kigger underligt på den. Bagefter finder de kameraet frem og begynder at lege paparazzi, inden de igen genoptager krisen med selen. De får den til at sige klik, og alt er godt.

Jeg lander fint og sikkert i Ho Chi Minh og skynder mig ind til byen, hvor mine forældre og min bror venter på mig. De er på lynvisit, og det er dejligt at se endnu flere velkendte ansigter. Timingen er dog ikke den bedste, da jeg kun har tre dage til at læse til eksamen, hvilke er præcis de dage, hvor de er på besøg. Derfor sørgede jeg for at få sendt dem på nogle ture, så jeg i løbet af dagen kunne forberede mig bare en lille smule. Det var egentlig en meget sjov oplevelse at bo på hotel og læse til eksamen, selvom det ikke lyder som noget specielt. Men dejligt, at man har folk til at rydde op og tage sig af det praktiske, mens man knokler. Det var ret frustrerende at læse til eksamen, fordi der var så meget at huske. Jeg skulle til to skriftlige eksamener, uden bøger og hvor man skriver i hånden. Den ene gik fint nok, men den anden var virkelig tuff, men jeg håber, at jeg har bestået begge. Det eneste jeg kunne tænke på, da jeg sad til den sidste eksamen var egentlig bare at blive fri.


Det var fedt at have min familie på besøg, så de kunne se det kaos, jeg har levet i de sidste fire måneder. Som alle andre, var de imponeret over trafikken hernede og alle motorcyklerne. Det er underligt, hvordan man kan vende sig til det, men det har jeg alligevel formået. Det bliver spændende at komme tilbage til den danske, mere rolige trafik.

Min sidste aften i Vietnam blev brugt sammen med mine venner og bekendte. Vi spiste god middag og valgte selvfølgelig at tage ud og synge karaoke. Det var den sjoveste aften, jeg overhoevdet har haft med de mennesker, og det var en fed måde at tage afsked på. Min største brandert hernede også, så efter 4 timers søvn, var jeg ret smadret, og slet ikke klar til at stå op og få styr på det sidste inden afrejse. Jeg mødtes med en ven og fik en sidste 3 kroners øl på den gade, hvor vi mest har opholdt dig. Jeg var presset. Ret presset. Især da jeg kom ind i taxaen, som bumblede afsted mod lufthavnen. Da jeg endelig kom op i flyveren, blev jeg dog glædeligt overrasket. Efter at have fløjet med utallige crappy flyselskaber de sidste måneder, havde jeg helt glemt, at jeg skulle flyve med Qatar hjem. Yes! De store, brede sæder, mad, drkke og tv var lige, hvad mine tømmermænd kunne holde til.

I skrivende stund sidder jeg i Bangkok lufthavn og prøver at få tiden til at gå. Jeg skal bruge 8 timer her, men nu er der kun 2 timer tilbage, så det er til at overskue. Glæder mig bare til at komme op i det fly og sove, inden jeg i morgen tidlig endnu engang lander i Doha lufhavn inden min endelig hjemrejse.

Det har været et vildt semester på mange måder. Asien er sindssyg, og Vietnam er endnu mere sindssyg. Der er gode ting, og der er dårlige ting. Jeg kommer til at savne god og billig mad, billig transport, at det meste er billigt, min lille scooter-thing, de søde mennesker, den dejlige natur (uden for byerne) og selvfølgelig de gode mennesker. Jeg kommer til gengæld ikke til at savne at blive spyttet på, råbt efter, revet i, skraldet på gaden i 32 grader, de elendige veje, deres el-installationer og bare det, at jeg ikke kan kommunikere med de fleste af dem.

Jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem og mindes det her semester, for som jeg tidligere har sagt, så er jeg sikker på, at Vietnam er godt for sjælen på den ene eller anden måde.

Jeg lander i Købehavn fredag eftermiddag og smutter på Stefanshus ved 16 tiden for at drikke et par øl. Jeg har sikkert savnet dig, så hvis du har lyst, så kom forbi og drik en øl og få en krammer, inden jeg lørdag drager til Norge på skiferie.

Det var dét for denne gang - jeg tror ikke, at der kommer flere study abroad blogindlæg fra min siden, men man ved aldrig...

Vietnam rundt på 3 uger

Eeeendelig er der nyt igen - denne gang er min undskyldning, at jeg har tilbragt de sidste 3 uger på farten i Vietnam sammen med Niels. Den sidste uge, har jeg brugt på at få afsluttet mit studie på RMIT, og sikke en lettelse det var. Det har været et udfordrende semester rent akademisk, så jeg håber, at jeg slipper igennem og består mine fag hernede.

Nu vil jeg se tilbage på de tre dejlige uger i Vietnam sammen med Niels. Da vi var på farten slog det mig, at det, for mig i hvert fald, er lidt specielt at rejse rundt og udforske et land, efter at have boet her i tre måneder. Jeg var ligesom ikke helt så imponeret over tingene mere, men det var stadig en fed oplevelse at se forskellene imellem byerne i Vietnam, når man rejser fra syd mod nord.

Det hele startede, hvor jeg har boet de sidste måneder, nemlig i Ho Chi Minh City. Jeg fik flyttet ud af min lejlighed, og Niels fik set det sidste af byen inden vi rejste videre. På grund af min tidligere omtalte dengue feber, måtte vi lave lidt om på rejseplanerne og kunne derfor ikke nå helt så mange destinationer, som vi havde håbet på.

Juleaften i Hoi An
Alle de mennesker jeg har mødt, som har været i Hoi An har elsket det. Jeg elskede det ikke, men det er en fantastisk lille by, som har bevaret næsten alle de gamle, hyggelige bygningerne. Det var ret anderledes, end hvad, jeg havde forventet, og jeg blev meget overrasket over det store focus på turismen. Nærmerst alt i den lille by drejer sig om turisme, og det var svært at gå for sig selv uden at blive tiltalt af skræddere og souveneir-folk. Vi faldt i begge fælder. Niels fik syet skjorter efter eget design, og jeg fik lavet kjoler. Hoi An er som nævnt en lille by, så vi lejede cykler og chillede rundt i området.

Mere vind end sol på stranden.

Hoi An by night

Street-food ved floden i Hoi An

Niels lærer at spille 500

Vi havde håbet på godt vejr, så vi kunne bruge juleaftensdag ved poolen, men det skulle ikke ske. Det blæste og var ret koldt (i hvert fald i forhold til de 32 grader, jeg er vant til nede sydpå). Vi valgte i stede at bruge dagen på en udflugt til My Son Temples, som er et UNESCO World Heritage Site.

My Son Temples

Den trofaste historielærer

Jul på den båååd dér

Julemiddagen stod på vietnamesisk mad, og det var vildt lækkert og friskt i forhold til den normale danske, tunge julemiddag. Vi bestilte en masse forskellige retter, og Niels insisterede på, at der sneg sig et lille stykke and ind, og det var nu heller ikke helt dumt. Hoi An er ikke den store fest-by, men efter Niels havde tæsket mig i en omgang 500, fandt vi en bar, hvor vi mødte en stor omgang Gin & Tonics og fire søde australiere, som vi tilbragte aftenen med. Vi blev smidt ud kl 2.00, som de enste tilbage på baren. Alt i alt en gaske udemærket juleaften væk fra julegaveræs, men blot i dejligt selskab.

Ingen ris a la manden, men deeeejlig dessert

Julemand og sne fra søde Mie

Hue
Med tømmermænd drog vi videre mod Hue i bus. Inden vi kom afsted havde vi en lidt uheldig uoverensstemmelse med en chauffør, som havde nakket min bagage. Heldigvis fik jeg den tilbage igen - tror de fandt ud af, at min taske kun bar underligt pigetøj, så de besluttede, at jeg måtte få den tilbage igen. Ruten fra Hoi An til Hue er utrolig scenisk og meget smuk. Det var dejligt at nyde den skønne udsigt, mens bussen bumlede afsted. 

Hue er en dejlig by, og der var ikke så mange turister, så der var lidt mere ro på. Tiden i Hue blev brugt på at se på den "Forbudte By", som er en gammel kongeby. Vejret var ikke helt med os, men vi fik alligevel set det meste. På anden dagen valgte Niels at tage en på en 12 timers bustur ud til den tidligere dematerialized zone (DMZ) fra Vietnam krigen. Imens sad jeg tilbage i Hue og brugte hele dagen på at læse til eksamen. Når man vælger at droppe de to sidste uger fra uni inden eksamen, så må det jo bøde for på en eller anden måde.

Nattog til Hanoi
Vi tog et nattog fra Hue til Hanoi, og som altid, er det spændende, hvad man møder. Bussen var egentlig ok, og vi havde de bagerste sæder, så der var lidt mere plads end normalt. Til gengæld var det lige ved siden af toilettet, hvilket ikke var den fedeste deal. Vi klarede det dog helt fint til Hanoi, hvor vi ankom meget tidlig om morgenen. Da vi var trætte af de meget insisterede taxa chauffører så tidligt om morgenen, valgte vi at gå hen til vores hotel i stedet for. Hanoi er egentlig meget hyggelig så tidligt om morgenen. 
Vi brugte to dage i Hanoi på at gå ud på den gamle bro i Hanoi, hvor man kan se ned på en masse slum, som ellers ikke umiddelbart er så tydeligt inde i byen, gå på museer, købe Halong Bay billetter og spise masse af Pho (vietnamnesisk suppe). Temperaturen i Hanoi var omkring 11 grader, hvilket jeg især havde ret svært ved at vænne mig til.

Frokost-snack midt på Long Bien Bridge

Lækker vietnamesisk gadekøkken mad

Nillers nye yndlingssnack - anamas med chili

Nytår i Halong Bay
Efter at have tilbragt et par dage i Hanoi tog vi nytårsaftens dag mod Halong Bay. Vi ville fejre nytår i Halong Bay, fordi vi tænkte det var lidt anderledes end, hvordan vi normalt fejrer nytår. Det var vi, ikke overraskende, ikke de eneste, der havde tænkt. Sammen med ca. 500 andre måde i Halong Bay fejrede vi så nytår. Det var en meget speciel oplevelse. Det var virkelig koldt derude, hvilket gjorde, at folk sad til middage i store vinterjakker. Undtagen mig. Jeg insisterede på at klæde om og se nogenlunde anstændig ud. Vi havde en sjov aften med folk fra hele verden, som vi sang karaoke med og dansede Gangnam-style med. En speciel, men virkelig sjov aften. Knap så sjovt var det, da vi dagen efter blev vækket 7.30 for at skulle ud og trekke. På den anden siden var det virkelig godt mod ens tømmermænd.

Niller er vild med kahytten

Dau Go Cave

Os og alle de andre i Halong Bay

Halong Bay

Happy New Year!

Halong Bay by night

Yes! 1. januar OG trekking!

På vej mod Sa Pa
På turen tilbage til Hanoi var der rimelig stille i bussen, og folk var ret trætte. Vi havde været så smarte at booke en tur til Sa Pa samme aften, så vi havde kun lige et par timer i Hanoi, inden vi skulle med nattoget. Nattog i Vietnam er nu også en meget sjov oplevelse. Vi delte kabinde med to meget fulde franskmænd, hvilket var ret underholdende. Knap så underholdende var det at blive vækket kl. 4.45 med ankomst i iskolde Sa Pa, for derefter at blive bragt til et iskoldt hotel. Jeg var lidt knotten, men efter vi kom ud i solen, tøede jeg lidt op. Sa Pa er en lille landsby i det nordlige Vietnam med flere forskellige minoriteter. Første dag stod på 7 km trekking i den flotte natur, og hvad mødte os var en fantastisk natur. Det var befriende at komme væk fra trafik, os og folk, der råber efter en hele tiden. Det var virkelig, hvad jeg især havde brug for. 

Nattog til Sa Pa

Trekking

Tradiotionel Sa Pa dans

Da vi nåede aften, og kulden igen kom frem var der ikke så meget at give sig til i Sa Pa, så vi slappede bare af efter dagens gårtur. Dagen efter stod den 14 km trekking og efterfølgende nattog tilbage til Hanoi. Sådan er det, når man har et stramt program. De 14 km var meget spændende, da vi vandrede ned gennem rismarkerne, og vi vandrede faktisk rundt lige midt i dem, før vi kom ned til en lille landsby med kun nogle hundrede beboere. 

Rismarker i Sa Pa

En parapol skal der til!

Dagens guide

Vandren midt i rismarkerne

Efter to intense dage, var vi begge godt trætte, da vi endelig ramte nattoget tilbage til Hanoi. Desværre delte vi kabine med en vietnamesisk gut, som bestemt ikke var træt og som syntes, at det var tide til at catche up med alle vennerne. Det fik han ikke lov til - lad os bare sige det sådan.

Tilbage i Hanoi
Kl. 4.30 ramte vi et lækkert hotel i Hanoi og sov endnu et par timer, inden vi skulle ud og bruge de sidste timer i byen. På de sidste to dage fik vi set Ho Chi Minhs døde krop, hvilket var en meget speciel oplevelse. Derudover chillede vi endnu mere rundt, som vi efterhånden var blevet ret gode til, drak kaffe, spillede kort, købte gaver og spiste lækker mad. Lørdag d 5. januar tog jeg tilbage til Ho Chi Minh City, mens Niller blev endnu en dag i Hanoi, før han drog hjem mod kolde Danmark.

På trods af min lille statement om, at det var lidt specielt at rejse rundt i et land, hvor man har boet i 3 måneder, så har det virkelig været en oplevelse. Det er spændende at se de kulturelle forskelle i hver by, vi besøgte. Især at se forskellen på syd og nord, hvad angår politik, kultur og især naturen. Jeg var mest betaget af at besøge Sa Pa, fordi naturen var så smuk. Alt i alt har det været fedt at rejse rundt, selvom vi godt kunne have brugt en uge eller to mere :)